De sjoveste havespil til hele familien

Der er mange sjove måder at undeholde sig på om sommeren, men nogle af de allerbedste er, når du kan samles med venner og familie i haven en sommerdag og dyste i forskellige ting samtidig med, I nyder hinandens selskab. Der findes så mange sjove sommerspil til hele familien.

Fælles for de tre spil vi har samlet er, at de kan bruges af alle aldre og hele familien. De er sjove at spille og samler både unge og gamle. 

Stigegolf 

Stigegolf  er et af de nyere spil på markedet, hvad angår sommer og havespil. Det har intet med “rigtig” golf at gøre udover, at der indgår golfbolde i spillet. Det er et spil, hele familien kan være med på, da det er super sjovt og reglerne er simple. Det handler i al sin enkelhed om, at man kaster sin snor med golfboldene mod stigegolf “ribberne”, hvor der er tre tværgående pinde, og her skal du så ramme én af pindene, så din snor med boldene hænger fast. Alt efter hvilken der rammes, får du tildelt point. Den øverste giver fleste point og derefter ned. Er du en rigtig haj til det, kan du slå modstandernes bolde ned, og det må man gerne, og det giver ligeledes point. Man kan spille på hold eller hver for sig, og det er underholdende for hele familien. Stigegolf kan endda spilles uden adgang til en have, hvis du blot har en mindre park eller baggård eller endda på en parkeringsplads eller andet. 

Krocket 

Krocket er et skægt spil, der kan spilles, hvis du har en have. Det er en skægt havespil for både børn og voksne, og her bliver du både udfordret lidt i teknik og i koncentration. Man er som oftest to hold ad to personer, der kæmper mod hinanden, hvor man har opsat en bane, hvor kuglerne skal igennem de bøjer, der er opsat. Det er super underholdende for både børn og voksne. 

Kongespil 

Kongespil eller vikingespil kender vi allesammen nok efterhånden. Der står en masse træklodser på græsplænen, du er på to hold og så skal du kaste nogle træpinde og vælte modstander holdets klodser. Først til allersidst må du vælte kongen, og vælter kongen undervejs, har du tabt. Når et hold har væltet en klods hos modstanderen, skal holdet kaste klodsen på din banehalvdel og vælte dén, før de må gå til de “normale” klodser. Vælter de ikke den klods, I har væltet, så må I gå frem til hvor den står og kaste jeres næste kast. Det lyder nemt og det kan det også være, men indimellem er heldet ikke med dig, og det kan tage lang tid at komme igennem et spil. Alle kan være med, da det ikke handler om at være god eller dårlig, men øvelser gør for det meste mester. 

Vil du læse om dingadget.dk? Find mere info her